
Sprængfyldt med idéer!
Anne-Grethe Langergaard Andersen er kirke- og kulturmedarbejder i Toreby Sogn. Kirken har købt Kirkefrø 1. Her er hendes reaktion.
1. søndag i advent begynder kirkeåret - og så tager mange kirker Kirkefrø 1 i brug. Og hvad er mere festligt end indtoget i Jerusalem?
- Jeg har med stor forventning modtaget Kirkefrø 1, siger Anne-Grethe. Heldigvis ser det ud som om forventningens glæde IKKE er den største her. Umiddelbart kan bogen godt virke dyr. 1 krone pr. side plejer jeg at tænke er passende for en bog. Det kan man ikke få Kirkefrø for - og dog. Hvis man regner alle de sider med, der er på den tilhørende hjemmeside, så tror jeg faktisk, man kommer under en krone pr. side.
- Bogen er en grundbog i at få søndagens tekst forklaret i børnehøjde, og hjemmesiden er sprængfyldt med idéer til kreative udfoldelser på alle måder. I tirsdags tog jeg hul på bogen i min børneklub. Alle børnene var med i indtoget i Jerusalem gennem totalteater med en skøn lille sang - manuskriptet var på hjemmesiden. Vi lavede også små sjove opgaver og meget flotte kongekroner til Jesus. Til sidst legede vi "find æslet". Alle idéerne er selvfølgelig med i Kirkefrø.
- Børn lærer og husker godt gennem leg, og idérigdommen her er nærmest uudtømmelig - der er helt sikkert også noget du kan bruge.
Flotte ord fra Anne-Grethe! Har din børnekirke også brug for ekstra inspiration, så klik ind på kirkefrø.dk og læs mere om materialet.
DFS ønsker alle en glædelig advent med Kirkefrø 1!